Lykke vs. Glæde

”Jeg er så glad og lykkelig!”

Hvad betyder det egentligt?

Jeg er glad OG lykkelig. Det er 2 ting jeg er. Men, er jeg 2 ting, når jeg beskriver min tilstand med ovenstående udsagn? Eller er jeg måske kun én ting?

Er jeg i det hele taget noget – andet end den jeg nu er?  Og, har jeg noget – en følelse?

”Sådan bliver du lykkelig!”

Hvor mange overskrifter af dén karakter har vi ikke set i diverse blade/aviser.

Jeg oplever at vi her til lands blander nogle uforenelige størrelser sammen – nemlig lykke og glæde. Vi tror det er det samme. Hvis jeg er glad – så er jeg også lykkelig.

I min optik, så er glæde en følelse – på linie med sorg, angst, vrede, etc.

Lykke er en tilstand, hvor jeg rummer mine følelser og min menneskelighed.

Følelser er noget vi har. Lykkelige er noget vi kan være– hvis ellers vi tør.

Er der noget 13 år som kropsterapeut har lært mig, så er det at alle følelser er vigtige og rigtige. Bevares, følelser kan være mange ting. De kan være udtryk for ubalance – i alle afskygninger – og derfor syptom på noget vi bør tage os af, men følelsen i sig selv er altid rigtig og vigtig – ellers opdagede vi ikke at der var en ubalance.

Altså er jagten efter lykke i form af glæde, dels en meget snævertsynet optik på hvad lykke er, dels en helt unødvendig og på sigt problematisk fremhævelse af glæde på bekostning af alle vores andre følelser.

Hvordan kan det dog være problematisk at være glad?

Det er det heller ikke, men nu er vi mennesker jo nogle underlige størrelser. Når glæde bliver dét vi stræber efter, så sætter vi os selv i en situation, hvor vi fejler hvis vi ikke er glade – og der er næppe noget vi frygter mere end at fejle. Således kan vores jagt efter glæde ende med, at blive én lang kamp for at holde alle de andre følelser fra døren, i et desperat forsøg på at overbevise os selv om at vi ikke har fejlet. Det går aldrig i længden. De følelser vi ikke anerkender, vil altid før eller siden boble op og tage al pladsen.

Således ender vi med alt andet end glæde -  i krig med os selv - og aldeles ulykkelige.

Hvis vi ser på den dimentralt modsatte følelse af glæde, nemlig sorg som jeg tidligere har skrevet om, så er vores tilstand efter vi har tilladt sorgen – og især dens reaktion gråden – en tilstand af ro og afslapning (ihvertilfælde kropsligt og følelsesmæssigt. Tankerne er ikke altid i ro, men mere om det en anden gang). Så er vi i en tilstand af nærvær – her og nu.

Hvis det ikke er lykke, hvad er så?

Kan man være ked af det og lykkelig?

Kan man være vred og lykkelig?

Kan man være bange og lykkelig?

Følelser kommer og går. Lykke er noget der rækker langt ud over.

- Filip Rankenberg

Græd Oftere!

Jeg tror at Sorg er en af de mest misforstået følelser vi danskere har.

Måske er Sorg  den vigtigeste følelse – ihvert tilfælde set fra et bestemt perspektiv.

I mit arbejde med klienter igennem de sidste 12 år, har det slået mig gang på gang hvor svært vi danskere har det med sorg – stor som lille.

Sorg er velbeskrevet i psykologien, som en process med et bestemt forløb. Det er også velbeskrevet, hvordan man kan ”hænge fast” i en af sorgens faser og dermed ikke få forløst den.

Men, hvad nytte har vi egentlig af sorgen?

Vi kunne definere Sorg, som en kropslig og emotionel process – med dertilhørende fysiske udtryk – der opstår og forløber som reaktion på en form for tab.

Emotionelt set handler det om forandring i en relation – oftest min relation til et andet menneske.

Min relation til et andet menneske eksisterer jo også når vi ikke er sammen: Som en samling minder om fortiden og en mængde forventninger til fremtiden, der påvirker mig mentalt, følelsesmæssigt og kropsligt.

Så dén relation  er noget der ”fylder” i mig – noget jeg ”bærer” rundt på hele tiden.

Hvis  dén person forsvinder ud af mit liv – flytter væk, vi bliver uvenner eller personen dør - så er min del af relationen ikke mulig at opretholde på samme måde.

Hvis relationen stadig fyldte lige så meget i mig som før (forventningerne om fremtiden) så ville mit liv på det punkt blive et uforløst helvede. Jeg ville hele tiden blive skuffet.

I min optik er sorgen dén process som vi er udstyret med, der får min del af relationen til ”skrumpe” ind til en størrelse i mig selv, der mest rummer minderne om fortiden. Selvfølgelig vil jeg resten af livet kunne opleve et savn efter en svunden tid/relation, men jeg vil ikke gå rundt med en mængde urealistiske forventninger til fremtiden – på det emotionelle plan.

Sorgen er altså dén process, hvorigennem jeg får plads til nye, (mere) realistiske forventninger til fremtiden. Sorgen er måden hvorpå jeg kommer videre.

Kropsligt kommer Sorg til udtryk ved gråd som den mest synlige reaktion.

Den Chilenske neurovidenskabelige forsker Dr. Susanna Bloch har identificeret de basale følelsers fysiske udtryk (læs mere om Alba Emoting). Sorg/gråd er kendetegnet ved at kroppen er helt afspændt og åndedrættet er staccato på indåndingen og sukkende på udåndingen.

Kropsligt er der altså tale om en process som er overordentligt befordrende for gennemstrømningen , idet staccato-indåndingen sætter gang i mellemgulvet og ”åbner” for mave-energien ( maven ”indgangsporten” til energisystemet) og den sukkende udånding  tømmer lungerne maximalt for luft (iflg. kinesisk energimedicin er lungerne netop knyttet til følelsen Sorg).

Hvorfor får vi tårer når vi græder?

Et godt spørgsmål som mig bekendt ingen har svaret overbevisende på.

Her er en vild teori: Noget kunne tyde på at vand er informationsbærende (vi taler om meget omstridt forskning) og vi mennesker består jo af ca 70% vand. Så måske er tårerne jeg udgyder, en måde at slippe noget af min andel af relationen på. Hvis information om relationen er lejret i vandet i min krop, så er der vel ræson i at jeg udgyder vand – tømmer mig for information?

Lad os se bort fra vilde teorier.

Problemet for os er, at vi mentalt set nemt forstår behovet for at give slip på relationen. Dermed opfatter vi nemt den emotionelle og kropslige process som tidspilde – for vi har jo forstået det!

Det er dog ikke den mentale bevidsthed om vores nye situation, men den emotionelle og kropslige process som skaber den nødvendige forandring af relationen i os selv.

Så, hvornår har du sidst grædt?

Kan du overhovedet græde, eller snører halsen sig sammen og  spænder mellemgulvet op?

Hvordan havde du det i kroppen sidst du havde grædt?

Kan du græde uden at tankerne hele tiden blander sig og vurderer det der sker?

Kan du græde over en sentimental film, men ikke når der virkelig er noget at være ked af?

Græd noget oftere!

- Filip Rankenberg