Græd Oftere!

Jeg tror at Sorg er en af de mest misforstået følelser vi danskere har.

Måske er Sorg  den vigtigeste følelse – ihvert tilfælde set fra et bestemt perspektiv.

I mit arbejde med klienter igennem de sidste 12 år, har det slået mig gang på gang hvor svært vi danskere har det med sorg – stor som lille.

Sorg er velbeskrevet i psykologien, som en process med et bestemt forløb. Det er også velbeskrevet, hvordan man kan ”hænge fast” i en af sorgens faser og dermed ikke få forløst den.

Men, hvad nytte har vi egentlig af sorgen?

Vi kunne definere Sorg, som en kropslig og emotionel process – med dertilhørende fysiske udtryk – der opstår og forløber som reaktion på en form for tab.

Emotionelt set handler det om forandring i en relation – oftest min relation til et andet menneske.

Min relation til et andet menneske eksisterer jo også når vi ikke er sammen: Som en samling minder om fortiden og en mængde forventninger til fremtiden, der påvirker mig mentalt, følelsesmæssigt og kropsligt.

Så dén relation  er noget der ”fylder” i mig – noget jeg ”bærer” rundt på hele tiden.

Hvis  dén person forsvinder ud af mit liv – flytter væk, vi bliver uvenner eller personen dør - så er min del af relationen ikke mulig at opretholde på samme måde.

Hvis relationen stadig fyldte lige så meget i mig som før (forventningerne om fremtiden) så ville mit liv på det punkt blive et uforløst helvede. Jeg ville hele tiden blive skuffet.

I min optik er sorgen dén process som vi er udstyret med, der får min del af relationen til ”skrumpe” ind til en størrelse i mig selv, der mest rummer minderne om fortiden. Selvfølgelig vil jeg resten af livet kunne opleve et savn efter en svunden tid/relation, men jeg vil ikke gå rundt med en mængde urealistiske forventninger til fremtiden – på det emotionelle plan.

Sorgen er altså dén process, hvorigennem jeg får plads til nye, (mere) realistiske forventninger til fremtiden. Sorgen er måden hvorpå jeg kommer videre.

Kropsligt kommer Sorg til udtryk ved gråd som den mest synlige reaktion.

Den Chilenske neurovidenskabelige forsker Dr. Susanna Bloch har identificeret de basale følelsers fysiske udtryk (læs mere om Alba Emoting). Sorg/gråd er kendetegnet ved at kroppen er helt afspændt og åndedrættet er staccato på indåndingen og sukkende på udåndingen.

Kropsligt er der altså tale om en process som er overordentligt befordrende for gennemstrømningen , idet staccato-indåndingen sætter gang i mellemgulvet og ”åbner” for mave-energien ( maven ”indgangsporten” til energisystemet) og den sukkende udånding  tømmer lungerne maximalt for luft (iflg. kinesisk energimedicin er lungerne netop knyttet til følelsen Sorg).

Hvorfor får vi tårer når vi græder?

Et godt spørgsmål som mig bekendt ingen har svaret overbevisende på.

Her er en vild teori: Noget kunne tyde på at vand er informationsbærende (vi taler om meget omstridt forskning) og vi mennesker består jo af ca 70% vand. Så måske er tårerne jeg udgyder, en måde at slippe noget af min andel af relationen på. Hvis information om relationen er lejret i vandet i min krop, så er der vel ræson i at jeg udgyder vand – tømmer mig for information?

Lad os se bort fra vilde teorier.

Problemet for os er, at vi mentalt set nemt forstår behovet for at give slip på relationen. Dermed opfatter vi nemt den emotionelle og kropslige process som tidspilde – for vi har jo forstået det!

Det er dog ikke den mentale bevidsthed om vores nye situation, men den emotionelle og kropslige process som skaber den nødvendige forandring af relationen i os selv.

Så, hvornår har du sidst grædt?

Kan du overhovedet græde, eller snører halsen sig sammen og  spænder mellemgulvet op?

Hvordan havde du det i kroppen sidst du havde grædt?

Kan du græde uden at tankerne hele tiden blander sig og vurderer det der sker?

Kan du græde over en sentimental film, men ikke når der virkelig er noget at være ked af?

Græd noget oftere!

- Filip Rankenberg