Åbent hus i ManuVision Huset Frederiksberg lørdag d. 27/11

Apocalypse Now

Jeg ved ikke, hvordan I har det med verden, og hvordan I ser på fremtiden, men jeg begynder efterhånden at have bange anelser – og har snart haft det et stykke tid! – om at noget nærmer sig et brydningspunkt – et ”point of no return” så at sige. Jeg synes efterhånden, der er så mange  sammenbrudstegn, at det kun er et spørgsmål om tid eller det rette ”uheld”, før ”lorten rammer ventilatoren” for nu at bruge et internationalt udtryk.

Her taler jeg ikke om en krise i stil med den igangværende finanskrise, men et reelt sammenbrud. Igennem historien er store kulturer og civilisationer forsvundet stort set over natten, og alle har de sikkert haft den samme fornemmelse, som vi har nu, af at det vi har bygget op kommer til at bestå for evigt. Udvikling er én lang ubrudt linje af fremskridt på fremskridt, indtil…..? Eller hva….? Indtil vi opdager, at det hele bare er IT-factory. Et kunstigt oppustet billede uden nogen som helst substans. Baseret på rigtig mange menneskers ønsketænkning og meget lidt sund fornuft.

I mit daglige arbejde med mennesker ser jeg samme mønster. Det vi holder fast i, det vi forsvarer, det vi vil opgive alt for, er nøjagtig det samme som det, der har skabt alle de problemer, vi står med, nemlig vores billede af os selv. Hvor lidelsesfyldt det billede end måtte være, så holder jeg fast i det og hindrer derved min egen oplevelse af, hvad der er reelt og de muligheder, det reelle indeholder. Jeg prøver desperat at finde bekræftelse på mit billede i mine omgivelser og lukker øjnene for alle tegn, der peger i andre retninger, og alle faresignaler der fortæller mig, at jeg er på vej ud over en afgrund. Indtil det uundgåelige sker, og min illusion bliver afsløret eller afslører sig selv. I det øjeblik er der en chance, et kort moment, hvor det er muligt at nå ind til mig, hvor det er mig muligt at nå ud, og så - før jeg får set mig om - er et nyt selvbillede installeret og ibrugtaget.

Denne bevægelse sker også i samfundet, fordi samfundet jo består af os. Ingen, hverken personer eller instanser, ønsker at se realiteter, men fastholder sig selv i en slags status quo, som kun kan opretholdes ved at regulere alle uregelmæssigheder. Hver gang der sker uheld, hver gang noget er farligt, hver gang der er modstand, bliver der lavet en regel eller en lov. Hvis vi springer over til sammenligningen med mennesket igen, så bliver der lavet en vane eller en fortrængning, som kan håndtere uregelmæssigheden. Den regulerende bevægelse er næsten umulig at stoppe. Efter en lang periode med vedholdende ”civilisering” – vaneopbygning - hvor det som er livet, i samfundsstrukturen som i den enkelte, har så trange kår, at det eneste der er tilbage af det er en længsel, er sammenbruddet en naturlig følge. Det der sker i både mennesker og samfund er at de enkelte dele – i os vores organer, nervesystem og muskler, i samfundet os som individer – bliver svagere og svagere, så når nedbruddet kommer, går de i panik og er ude af stand til at klare sig selv. På samfundsplan med de katastrofale følger, vi ser igen og igen.

Så det korte moment hvor jeg kan nås og hvor jeg kan nå ud er min redningsplanke. Om nu verden går under eller ej så kig efter det midt i en hvilken som helst katastrofe. Så er det katastrofale måske ikke så katastrofalt.

- Søren Christensen

Informationsmøde om ManuVision uddannelsen

ManuVision afholder informationsmøde om ManuVision uddannelsen onsdag d. 24/11 2010, kl. 19.30 - 21.30 i ManuVision Huset, Bernhard Bangs Allé 25, 2.sal, 2000 Frederiksberg.

Meld dig til mødet hos Torben Svendsen på: skole@manuvision.dk eller tlf. 40849662.

Find alle informationer om uddannelsen på: www.blivmanuvisionbehandler.dk.

Alle er velkomne.

- Filip Rankenberg

10 min. guidet meditation

I forbindelse med ManuVisions meditationsundervisning på CBS, har vi indspillet en lille guidet meditation på en mp3 fil.

Filen findes i 2 kvaliteter (ca. 10 MB og 5 MB).

Du kan downloade meditationsfilen her:
Høj kvalitet
Lav kvalitet

God fornøjelse.

Dette skriv, er udsendt til medarbejderne ved CBS, som deltog i vores pilotforsøg med meditation:

Hvorfor kan man få det "dårligt" af meditation?

Når vi arbejder med at lægge opmærksomhed i vores krop ifm ManuVision meditation, så påvirker vi kroppens energisystem direkte. Flere af deltagerne har oplevet det positivt, som en friskhed og klarhed efter meditationen, som havde man lige taget et powernap. 

For dem for hvem meditation er nyt, er det sjældent at man mærker det i starten, men optræning af opmærksomhed i kroppen som vi har arbejdet med i de 4 uger på CBS, er basalt set den samme metode, som man har benyttet i Østen (og sikkert mange andre steder i verden også) i tusinder af år, i oparbejdelse og styrkelse af kroppens energisystem - f.eks. i Tai Chi og Chi Gong.

Jo mere man udvider opmærksomheden til at "indrage" større dele af kroppen, jo mere vil de dele "hænge sammen" rent energimæssigt. Hvor vores energi oftest ikke flyder helt frit, pga de spændinger og blokeringer vi har, så begynder energien at flyde mere frit igennem større områder i kroppen, når vi mediterer med basis i opmærksomhed.

Kroppen er jo en ret intelligent organisme, som hele tiden søger den bedst mulige balance og forsøger at allokere de nødvendige resourcer til de rette steder. Denne process bliver forøget ifm meditation.

Hvis kroppen er i en rimelig balance, så vil man oftest opleve resultatet af en meditation som forøget energi.

Hvis der derimod er energimæssigt underskud i en eller flere dele af kroppen, så vil de dele - som følge af bedre adgang til energien generelt - nu trække energi til sig fra andre dele af kroppen som midlertidigt godt kan undvære noget energi midlertidigt.

Dén process kan nemt føles underlig, da der kan opstå en sitren eller summen i de dele af kroppen hvor der bliver tiltrukket ekstra energi. Til gengæld kan de dele af kroppen som må undvære energi i dén process, blive kolde eller begynde at "sove". 

Udover den generelle påvirkning af energien som følge af arbejdet med opmærksomheden, så har vi i ManuVision meditationen arbejdet med afspænding af solarplexus vha opmærksomhed på åndedrættet. 

Vores primære åndedrætsmuskel - mellemgulvet (diaphragma på latin) - er placeret i solar plexus og er energimæssigt tæt forbundet til mavesækken som er placeret lige ved siden af. 

Hvis vi er spændte i solar plexus/mellemgulvet (hvilket vi stort set er alle sammen i mere eller mindre grad), så vil mavens evne til at optage energi - og ikke mindst sende det videre - være begrænset. Maven sender primært energien videre til nyrerne. Altså er nyrerne ofte i energimæssigt underskud, når maven er energimæssigt blokeret.

Når solar plexus, mellemgulvet og maven bliver afspændt ifm meditationen, så vil maven begynde at sende mere energi til nyrerne end normalt. Det vil give en forøget aktivitet i de områder af kroppen som nyrerne er energimæssigt forbundet med. Et af de primære steder nyrerne er energimæssigt forbundet med er ørene. Derfor kan en af reaktionerne på nyrernes optagelse af mere energi, være øget energimæssig aktivitet i ørene. Det kan bl.a. opleves som en let hyletone eller summen i ørene, men også som decideret svimmelhed, da balancecentret er lokaliseret i den indre øre. 

Vores mave(solar plexus) er også et følelsesmæssigt centrum - den er "porten til følelserne". Vi taler om "sommerfugle i maven" når vi er nervøse, eller en "knude i maven" når vi er bange, eller decideret "mavefornemmelse" - som er vores "føling" med en situation. Vores sprog indikerer altså tydeligt at der er en forbindelse mellem vores mave og vores følelser.

Maven er således "indgangen" til vores følelser - rent kropsligt.

Men, vi danskere er jo ikke verdensmestre i dét med følelser :-). Vi har nok oftere en tendens til at holde igen med følelsesmæssige udbrud - i hvert tilfælde visse typer følelser, eller i bestemte situationer. Dét manifesterer sig ved en opspænding i området omkring maven/solar plexus/mellemgulvet - det er her vi "holder igen".

Når området bliver afspændt som tidligere beskrevet, så vil maven (porten til følelserne) "åbne sig" og man kan opleve at visse følelser begynder at "røre" på sig. I praksis vil man ofte ikke mærke decideret følelser i starten, men derimod kan nogle opleve let kvalme. 

Dét skyldes at der opstår en psykosomatisk konflikt på den ene side mellem den del af organismen som "anerkender" behovet for at "give slip" på de tilbageholdte følelser (porten der åbner sig), og på den anden side dét spændingsmønster som oprindeligt har skabt spændet og som oplever et kontroltab ifm "åbningen". Det kan medføre en modreaktion på "åbningen" og dermed en genopspænding af området. 

Kvalmen er altså en tilstand af uro i maven, pga af de 2 modstridende impulser: Én der der vil "åbne" og én der vil "lukke". 

Der er altså intet galt som sådan hvis man oplever nogle eller flere af ovenstående reaktioner. Det er tegn på at kroppen restituere områder den ellers har haft dårlig adgang til og forsøger at genoprette den energimæssige balance. Det bedste man kan gøre, er at forsøge at slappe af, trække vejret blødt, afslappet og dybt og give processen lov. Processen vil oftest stoppe af sig selv inden for relativ kort tid.

De fleste som oplever ovenstående reaktioner, oplever det oftest kun de første gange med meditation. Nogle få kan opleve at reaktionerne pludselig kommer, selvom de har mediteret flere gange tidligere uden reaktioner. Her er tale om at det har taget tid for kroppen at få adgang de områder der nu endeligt er "åbnet". Ellers er der tale om samme process som beskrevet.

Nogle få mennesker oplever de beskrevet reaktioner i større og mere omfattende grad og oplever ikke nødvendigvis nogen aftagen, selv efter flere meditations-sessioner. Her er som regel tale om, at der er en mere fundamental ubalance i energisystemet og det kan anbefales at opsøge hjælp fra en kropsterapeut, akupunktør, el. lign. som kan arbejde mere direkte med ubalancen.

- Filip Rankenberg

ManuVision i Barcelona

Vi er stolte over at kunne meddele, at ManuVision behandler og træner Steffen Lundsgaard, er startet op som behandler og træner i Barcelona, Spanien.

Steffen afsluttede sin Manuvision uddannelse i sommer 2010, fra Århus holdet.

Steffen har boet mange år i Barcelona og Spanien og taler flydende spansk og er også god på catalansk.

Steffen er en dygtig behandler og træner og vi ønsker ham al held og lykke fremover. Ham kan vi varmt anbefale.

Så, hvis du er i Barcelona og trænger til en behandling, eller kender nogen dér som kunne have glæde af stifte bekendtskab med Manuvision, som henvis dem endeligt til Steffen.

Herunder er Steffens lille brouchure, som gerne må videregives.

- Filip Rankenberg

Vækkelsen

Forleden gik jeg op ad strøget i Århus på vej fra stationen til mit arbejdssted, hvor jeg skulle undervise. Jeg gik og funderede over hvilken retning min undervisning skulle tage. Det var tidligt og der var ikke mange mennesker på gaden. Mens jeg nu gik der i meditativ fordybelse optaget af noget der jo helt objektivt var vigtigt, ikke bare for mig men for en hel række mennesker som i løbet af dagen skulle opleve at få deres horisont løftet og udvidet i overensstemmelse med kvaliteten af det jeg som deres ydmyge lærer formåede at bringe, passerede jeg to kvinder som idet jeg gled forbi rakte mig et magasin med påskriften ”Vågn op”. Jeg var hurtig til at afslå, venligt men bestemt, jeg havde jo travlt og havde i en hurtig og mekanisk bevægelse vurderet at det ikke var noget for mig. Til min nakke hørte jeg den ene kvinde istemme ”Hav en god dag!” og uden at mit hoved vendte sig kom der ud af min mund ”I lige måde!”.

I løbet af de næste 3 skridt dannede der sig i mit normale område for association, noget der vel kunne minde om en ide. Hvorfor ikke tage temaet opvågnen – vækkelse - for min undervisningsdag? Det passede med alle de ideer jeg indtil nu havde gennemgået for dagen. Og mens jeg således opfyldt af at fylde det billede ud vandrede videre, og mens jeg samtidig nød byens morgenstemning og min allerede længe opståede og udhvilede krop, fik jeg pludselig igen, og nu af en mand, stukket det samme magasin frem mod mig, nu dog med en anden forside, er jeg sikker på, men med den samme påskrift ”Vågn Op”. Før jeg vidste af det havde jeg på næsten identisk maner venligt men bestemt afvist tilbuddet om modtagelse og først da jeg havde taget yderligere to skridt gik det op for mig at jeg jo nu havde fået to chancer ikke bare for at kunne fremdrage magasinet med triumf på et behørigt tidspunkt i min undervisning, men også for rent faktisk at vågne op selv. Billedet af mig selv i total selvoptaget koncentration stod lysende foran mig. Det er unødvendigt at sige at jeg resten af vejen til arbejde ikke mødte en eneste falbyder af ”Vågn Op” magasiner endskønt jeg nu inderligt ønskede dette.

Det er sjovt det her med at vågne. Hvis jeg skal vågne må jeg jo nødvendigvis først sove. Og først når jeg er vågnet ved jeg at jeg har sovet. Så egentlig er det rimeligt nemt at checke om man går og sover. Hvis man kigger efter (-og det er første trin – at blive interesseret i at se efter!) så ved man at hvis ikke man har haft en oplevelse af at vågne, så sover man nok endnu. Mærkeligt nok er jeg når jeg sover meget overbevist om at jeg er vågen, og dermed langt fra tilskyndelsen til at se efter om det er tilfældet eller ej. Det er (næsten!) kun når jeg får et chok der er stort nok til at jeg rent faktisk ikke kan lade være at vågne op, jeg ser at alt der er gået forud er foregået i et sært tåget, totalt identificeret udklippet billede af virkeligheden – en ”matrix” – hvis I kan huske denhyperrealistiske film som var for nogen år siden. I det glimt, som denne opvågnen er, er jeg tættere på det som ér. Tættere på mig selv, og uden påtrængende fornemmelser af godt og skidt og for og imod. En relativ fornemmelse af frihed. Men så er jeg nødt til at ”gå at lægge mig” igen – for at være klar til at vågne igen. Ingen søvn uden opvågnen – og omvendt. Godnat!

- Søren Christensen