Filen findes i 2 kvaliteter (ca. 10 MB og 5 MB).
Du kan downloade meditationsfilen her:
Høj kvalitet
Lav kvalitet
God fornøjelse.
Dette skriv, er udsendt til medarbejderne ved CBS, som deltog i vores pilotforsøg med meditation:
Hvorfor kan man få det "dårligt" af meditation?
Når vi arbejder med at lægge opmærksomhed i vores krop ifm ManuVision meditation, så påvirker vi kroppens energisystem direkte. Flere af deltagerne har oplevet det positivt, som en friskhed og klarhed efter meditationen, som havde man lige taget et powernap.
For dem for hvem meditation er nyt, er det sjældent at man mærker det i starten, men optræning af opmærksomhed i kroppen som vi har arbejdet med i de 4 uger på CBS, er basalt set den samme metode, som man har benyttet i Østen (og sikkert mange andre steder i verden også) i tusinder af år, i oparbejdelse og styrkelse af kroppens energisystem - f.eks. i Tai Chi og Chi Gong.
Jo mere man udvider opmærksomheden til at "indrage" større dele af kroppen, jo mere vil de dele "hænge sammen" rent energimæssigt. Hvor vores energi oftest ikke flyder helt frit, pga de spændinger og blokeringer vi har, så begynder energien at flyde mere frit igennem større områder i kroppen, når vi mediterer med basis i opmærksomhed.
Kroppen er jo en ret intelligent organisme, som hele tiden søger den bedst mulige balance og forsøger at allokere de nødvendige resourcer til de rette steder. Denne process bliver forøget ifm meditation.
Hvis kroppen er i en rimelig balance, så vil man oftest opleve resultatet af en meditation som forøget energi.
Hvis der derimod er energimæssigt underskud i en eller flere dele af kroppen, så vil de dele - som følge af bedre adgang til energien generelt - nu trække energi til sig fra andre dele af kroppen som midlertidigt godt kan undvære noget energi midlertidigt.
Dén process kan nemt føles underlig, da der kan opstå en sitren eller summen i de dele af kroppen hvor der bliver tiltrukket ekstra energi. Til gengæld kan de dele af kroppen som må undvære energi i dén process, blive kolde eller begynde at "sove".
Udover den generelle påvirkning af energien som følge af arbejdet med opmærksomheden, så har vi i ManuVision meditationen arbejdet med afspænding af solarplexus vha opmærksomhed på åndedrættet.
Vores primære åndedrætsmuskel - mellemgulvet (diaphragma på latin) - er placeret i solar plexus og er energimæssigt tæt forbundet til mavesækken som er placeret lige ved siden af.
Hvis vi er spændte i solar plexus/mellemgulvet (hvilket vi stort set er alle sammen i mere eller mindre grad), så vil mavens evne til at optage energi - og ikke mindst sende det videre - være begrænset. Maven sender primært energien videre til nyrerne. Altså er nyrerne ofte i energimæssigt underskud, når maven er energimæssigt blokeret.
Når solar plexus, mellemgulvet og maven bliver afspændt ifm meditationen, så vil maven begynde at sende mere energi til nyrerne end normalt. Det vil give en forøget aktivitet i de områder af kroppen som nyrerne er energimæssigt forbundet med. Et af de primære steder nyrerne er energimæssigt forbundet med er ørene. Derfor kan en af reaktionerne på nyrernes optagelse af mere energi, være øget energimæssig aktivitet i ørene. Det kan bl.a. opleves som en let hyletone eller summen i ørene, men også som decideret svimmelhed, da balancecentret er lokaliseret i den indre øre.
Vores mave(solar plexus) er også et følelsesmæssigt centrum - den er "porten til følelserne". Vi taler om "sommerfugle i maven" når vi er nervøse, eller en "knude i maven" når vi er bange, eller decideret "mavefornemmelse" - som er vores "føling" med en situation. Vores sprog indikerer altså tydeligt at der er en forbindelse mellem vores mave og vores følelser.
Maven er således "indgangen" til vores følelser - rent kropsligt.
Men, vi danskere er jo ikke verdensmestre i dét med følelser :-). Vi har nok oftere en tendens til at holde igen med følelsesmæssige udbrud - i hvert tilfælde visse typer følelser, eller i bestemte situationer. Dét manifesterer sig ved en opspænding i området omkring maven/solar plexus/mellemgulvet - det er her vi "holder igen".
Når området bliver afspændt som tidligere beskrevet, så vil maven (porten til følelserne) "åbne sig" og man kan opleve at visse følelser begynder at "røre" på sig. I praksis vil man ofte ikke mærke decideret følelser i starten, men derimod kan nogle opleve let kvalme.
Dét skyldes at der opstår en psykosomatisk konflikt på den ene side mellem den del af organismen som "anerkender" behovet for at "give slip" på de tilbageholdte følelser (porten der åbner sig), og på den anden side dét spændingsmønster som oprindeligt har skabt spændet og som oplever et kontroltab ifm "åbningen". Det kan medføre en modreaktion på "åbningen" og dermed en genopspænding af området.
Kvalmen er altså en tilstand af uro i maven, pga af de 2 modstridende impulser: Én der der vil "åbne" og én der vil "lukke".
Der er altså intet galt som sådan hvis man oplever nogle eller flere af ovenstående reaktioner. Det er tegn på at kroppen restituere områder den ellers har haft dårlig adgang til og forsøger at genoprette den energimæssige balance. Det bedste man kan gøre, er at forsøge at slappe af, trække vejret blødt, afslappet og dybt og give processen lov. Processen vil oftest stoppe af sig selv inden for relativ kort tid.
De fleste som oplever ovenstående reaktioner, oplever det oftest kun de første gange med meditation. Nogle få kan opleve at reaktionerne pludselig kommer, selvom de har mediteret flere gange tidligere uden reaktioner. Her er tale om at det har taget tid for kroppen at få adgang de områder der nu endeligt er "åbnet". Ellers er der tale om samme process som beskrevet.
Nogle få mennesker oplever de beskrevet reaktioner i større og mere omfattende grad og oplever ikke nødvendigvis nogen aftagen, selv efter flere meditations-sessioner. Her er som regel tale om, at der er en mere fundamental ubalance i energisystemet og det kan anbefales at opsøge hjælp fra en kropsterapeut, akupunktør, el. lign. som kan arbejde mere direkte med ubalancen.
- Filip Rankenberg
Ingen kommentarer:
Send en kommentar