Weekendens citat

We have to be at peace with ourselves, we have to accept ourselves very deeply; accept this nature of ours such as it is, neither revolting against the fact that we are imperfect beings, nor hiding or disguising from ourselves any imperfections which we do not want to find. The confusion comes when we wish to change what cannot be changed and do not trouble to change what can be changed

J. G. Bennett

God weekend!

- Filip

Tiden

Hvad er det jeg skal i mit liv? 

Det er det store spørgsmål der bliver ved at melde sig. Hvad er det til for? 

Er det meningen at jeg skal køre rutsjebane hele vejen, vekslende mellem op- og nedture? Så kommer vi med til VM – yes, og så spiller vi af røven til og ryger ud – øv. Hele mit liv virker til at være formet af en evindelig søgen efter sensationer der kan adsprede mig. Hele mediebilledet er præget af det. Det er det der sælger! 

Men hvad er det reelt jeg søger efter? Hvad tilfredsstiller mig, ikke bare på et overfladisk plan, men fundamentalt?

Er det ikke det største spørgsmål vi står overfor i dag? Spørgsmålet om mening. 

Jeg ser i høj grad at hele den flodbølge af stressnedbrud der præger alle dele af samfundet i dag har sin rod i det spørgsmål.

Vi har en fabelagtig kapacitet som mennesker til at adaptere til en hvilken som helst omstændighed. Til at få det bedste ud af en hvilken som helst presset situation, ikke bare som overlevelse men som liv. I det øjeblik vi oplever en nødvendighed har vi mulighed for at respondere med noget nyt, noget verden ikke har set før.

Men det virker som om der er gået et eller andet galt. Vi har nu, i efterhånden en hel del menneskealdre, fokuseret på at gøre ting nemme for os selv og fjernet skel imellem os. Hele den nyere tid har været dedikeret til at opfinde ting som gradvist har fjernet arbejdsbyrden fra den enkelte for at frisætte vores ret til at have tid til at udfolde os personligt. Der har aldrig i historien været en så stor del af befolkningen, med så meget tid til sig selv og dermed til selve spørgsmålet om hvad der giver mening for den enkelte.

Paradoksalt nok har vi tilsyneladende i den proces mistet selve fornemmelsen af tid og har i dag på fornemmelsesplan mindre tid end vi nogensinde før har haft. De fleste har hele tiden en påtrængende følelse af at der er noget de skal eller ikke når. Alt er muligt, så hvordan kan jeg stille mig tilfreds, med det lidt jeg har. Min oplevelse af mig selv bliver til i en konstant sammenligning med omgivelserne - i høj grad dikteret af mediernes bombardement med lavest mulige fællesnævner. Jeg er hele tiden på vej et eller andet sted hen og når aldrig at opleve hvor jeg rent faktisk befinder mig.

Begyndelsen til mening starter for mig med nødvendighed. Og den første nødvendighed der melder sig er kontakten til mig selv, til den kropslige fornemmelse af mig selv. Alle kender oplevelsen af hvordan en fastlåst følelse eller tilstand forandrer sig bare jeg går en tur med hunden. Fordi kroppen bliver aktiveret. 

Jeg bærer rundt på et enormt potentiale for kontakt til mig selv og mine sanser. Hele mit liv er indeholdt i det. Men når sanserne konstant bliver døvet af behovstilfredstillelse og en konstant flakken mellem ja og nej, mister jeg forbindelsen til nødvendigheden og ender som lidt af en grøntsag. 

Så det er meget simpelt og paradoksalt at jeg er nødt til at gøre ting lidt besværlige for mig selv for at mærke hvad jeg skal. 

Tag skeen i den anden hånd!

- Søren Christensen

Åbent Hus i ManuVision Huset Århus fredag d. 3/12

Alle er velkomne

Åbent hus i ManuVision Huset Frederiksberg lørdag d. 27/11

Apocalypse Now

Jeg ved ikke, hvordan I har det med verden, og hvordan I ser på fremtiden, men jeg begynder efterhånden at have bange anelser – og har snart haft det et stykke tid! – om at noget nærmer sig et brydningspunkt – et ”point of no return” så at sige. Jeg synes efterhånden, der er så mange  sammenbrudstegn, at det kun er et spørgsmål om tid eller det rette ”uheld”, før ”lorten rammer ventilatoren” for nu at bruge et internationalt udtryk.

Her taler jeg ikke om en krise i stil med den igangværende finanskrise, men et reelt sammenbrud. Igennem historien er store kulturer og civilisationer forsvundet stort set over natten, og alle har de sikkert haft den samme fornemmelse, som vi har nu, af at det vi har bygget op kommer til at bestå for evigt. Udvikling er én lang ubrudt linje af fremskridt på fremskridt, indtil…..? Eller hva….? Indtil vi opdager, at det hele bare er IT-factory. Et kunstigt oppustet billede uden nogen som helst substans. Baseret på rigtig mange menneskers ønsketænkning og meget lidt sund fornuft.

I mit daglige arbejde med mennesker ser jeg samme mønster. Det vi holder fast i, det vi forsvarer, det vi vil opgive alt for, er nøjagtig det samme som det, der har skabt alle de problemer, vi står med, nemlig vores billede af os selv. Hvor lidelsesfyldt det billede end måtte være, så holder jeg fast i det og hindrer derved min egen oplevelse af, hvad der er reelt og de muligheder, det reelle indeholder. Jeg prøver desperat at finde bekræftelse på mit billede i mine omgivelser og lukker øjnene for alle tegn, der peger i andre retninger, og alle faresignaler der fortæller mig, at jeg er på vej ud over en afgrund. Indtil det uundgåelige sker, og min illusion bliver afsløret eller afslører sig selv. I det øjeblik er der en chance, et kort moment, hvor det er muligt at nå ind til mig, hvor det er mig muligt at nå ud, og så - før jeg får set mig om - er et nyt selvbillede installeret og ibrugtaget.

Denne bevægelse sker også i samfundet, fordi samfundet jo består af os. Ingen, hverken personer eller instanser, ønsker at se realiteter, men fastholder sig selv i en slags status quo, som kun kan opretholdes ved at regulere alle uregelmæssigheder. Hver gang der sker uheld, hver gang noget er farligt, hver gang der er modstand, bliver der lavet en regel eller en lov. Hvis vi springer over til sammenligningen med mennesket igen, så bliver der lavet en vane eller en fortrængning, som kan håndtere uregelmæssigheden. Den regulerende bevægelse er næsten umulig at stoppe. Efter en lang periode med vedholdende ”civilisering” – vaneopbygning - hvor det som er livet, i samfundsstrukturen som i den enkelte, har så trange kår, at det eneste der er tilbage af det er en længsel, er sammenbruddet en naturlig følge. Det der sker i både mennesker og samfund er at de enkelte dele – i os vores organer, nervesystem og muskler, i samfundet os som individer – bliver svagere og svagere, så når nedbruddet kommer, går de i panik og er ude af stand til at klare sig selv. På samfundsplan med de katastrofale følger, vi ser igen og igen.

Så det korte moment hvor jeg kan nås og hvor jeg kan nå ud er min redningsplanke. Om nu verden går under eller ej så kig efter det midt i en hvilken som helst katastrofe. Så er det katastrofale måske ikke så katastrofalt.

- Søren Christensen

Informationsmøde om ManuVision uddannelsen

ManuVision afholder informationsmøde om ManuVision uddannelsen onsdag d. 24/11 2010, kl. 19.30 - 21.30 i ManuVision Huset, Bernhard Bangs Allé 25, 2.sal, 2000 Frederiksberg.

Meld dig til mødet hos Torben Svendsen på: skole@manuvision.dk eller tlf. 40849662.

Find alle informationer om uddannelsen på: www.blivmanuvisionbehandler.dk.

Alle er velkomne.

- Filip Rankenberg

10 min. guidet meditation

I forbindelse med ManuVisions meditationsundervisning på CBS, har vi indspillet en lille guidet meditation på en mp3 fil.

Filen findes i 2 kvaliteter (ca. 10 MB og 5 MB).

Du kan downloade meditationsfilen her:
Høj kvalitet
Lav kvalitet

God fornøjelse.

Dette skriv, er udsendt til medarbejderne ved CBS, som deltog i vores pilotforsøg med meditation:

Hvorfor kan man få det "dårligt" af meditation?

Når vi arbejder med at lægge opmærksomhed i vores krop ifm ManuVision meditation, så påvirker vi kroppens energisystem direkte. Flere af deltagerne har oplevet det positivt, som en friskhed og klarhed efter meditationen, som havde man lige taget et powernap. 

For dem for hvem meditation er nyt, er det sjældent at man mærker det i starten, men optræning af opmærksomhed i kroppen som vi har arbejdet med i de 4 uger på CBS, er basalt set den samme metode, som man har benyttet i Østen (og sikkert mange andre steder i verden også) i tusinder af år, i oparbejdelse og styrkelse af kroppens energisystem - f.eks. i Tai Chi og Chi Gong.

Jo mere man udvider opmærksomheden til at "indrage" større dele af kroppen, jo mere vil de dele "hænge sammen" rent energimæssigt. Hvor vores energi oftest ikke flyder helt frit, pga de spændinger og blokeringer vi har, så begynder energien at flyde mere frit igennem større områder i kroppen, når vi mediterer med basis i opmærksomhed.

Kroppen er jo en ret intelligent organisme, som hele tiden søger den bedst mulige balance og forsøger at allokere de nødvendige resourcer til de rette steder. Denne process bliver forøget ifm meditation.

Hvis kroppen er i en rimelig balance, så vil man oftest opleve resultatet af en meditation som forøget energi.

Hvis der derimod er energimæssigt underskud i en eller flere dele af kroppen, så vil de dele - som følge af bedre adgang til energien generelt - nu trække energi til sig fra andre dele af kroppen som midlertidigt godt kan undvære noget energi midlertidigt.

Dén process kan nemt føles underlig, da der kan opstå en sitren eller summen i de dele af kroppen hvor der bliver tiltrukket ekstra energi. Til gengæld kan de dele af kroppen som må undvære energi i dén process, blive kolde eller begynde at "sove". 

Udover den generelle påvirkning af energien som følge af arbejdet med opmærksomheden, så har vi i ManuVision meditationen arbejdet med afspænding af solarplexus vha opmærksomhed på åndedrættet. 

Vores primære åndedrætsmuskel - mellemgulvet (diaphragma på latin) - er placeret i solar plexus og er energimæssigt tæt forbundet til mavesækken som er placeret lige ved siden af. 

Hvis vi er spændte i solar plexus/mellemgulvet (hvilket vi stort set er alle sammen i mere eller mindre grad), så vil mavens evne til at optage energi - og ikke mindst sende det videre - være begrænset. Maven sender primært energien videre til nyrerne. Altså er nyrerne ofte i energimæssigt underskud, når maven er energimæssigt blokeret.

Når solar plexus, mellemgulvet og maven bliver afspændt ifm meditationen, så vil maven begynde at sende mere energi til nyrerne end normalt. Det vil give en forøget aktivitet i de områder af kroppen som nyrerne er energimæssigt forbundet med. Et af de primære steder nyrerne er energimæssigt forbundet med er ørene. Derfor kan en af reaktionerne på nyrernes optagelse af mere energi, være øget energimæssig aktivitet i ørene. Det kan bl.a. opleves som en let hyletone eller summen i ørene, men også som decideret svimmelhed, da balancecentret er lokaliseret i den indre øre. 

Vores mave(solar plexus) er også et følelsesmæssigt centrum - den er "porten til følelserne". Vi taler om "sommerfugle i maven" når vi er nervøse, eller en "knude i maven" når vi er bange, eller decideret "mavefornemmelse" - som er vores "føling" med en situation. Vores sprog indikerer altså tydeligt at der er en forbindelse mellem vores mave og vores følelser.

Maven er således "indgangen" til vores følelser - rent kropsligt.

Men, vi danskere er jo ikke verdensmestre i dét med følelser :-). Vi har nok oftere en tendens til at holde igen med følelsesmæssige udbrud - i hvert tilfælde visse typer følelser, eller i bestemte situationer. Dét manifesterer sig ved en opspænding i området omkring maven/solar plexus/mellemgulvet - det er her vi "holder igen".

Når området bliver afspændt som tidligere beskrevet, så vil maven (porten til følelserne) "åbne sig" og man kan opleve at visse følelser begynder at "røre" på sig. I praksis vil man ofte ikke mærke decideret følelser i starten, men derimod kan nogle opleve let kvalme. 

Dét skyldes at der opstår en psykosomatisk konflikt på den ene side mellem den del af organismen som "anerkender" behovet for at "give slip" på de tilbageholdte følelser (porten der åbner sig), og på den anden side dét spændingsmønster som oprindeligt har skabt spændet og som oplever et kontroltab ifm "åbningen". Det kan medføre en modreaktion på "åbningen" og dermed en genopspænding af området. 

Kvalmen er altså en tilstand af uro i maven, pga af de 2 modstridende impulser: Én der der vil "åbne" og én der vil "lukke". 

Der er altså intet galt som sådan hvis man oplever nogle eller flere af ovenstående reaktioner. Det er tegn på at kroppen restituere områder den ellers har haft dårlig adgang til og forsøger at genoprette den energimæssige balance. Det bedste man kan gøre, er at forsøge at slappe af, trække vejret blødt, afslappet og dybt og give processen lov. Processen vil oftest stoppe af sig selv inden for relativ kort tid.

De fleste som oplever ovenstående reaktioner, oplever det oftest kun de første gange med meditation. Nogle få kan opleve at reaktionerne pludselig kommer, selvom de har mediteret flere gange tidligere uden reaktioner. Her er tale om at det har taget tid for kroppen at få adgang de områder der nu endeligt er "åbnet". Ellers er der tale om samme process som beskrevet.

Nogle få mennesker oplever de beskrevet reaktioner i større og mere omfattende grad og oplever ikke nødvendigvis nogen aftagen, selv efter flere meditations-sessioner. Her er som regel tale om, at der er en mere fundamental ubalance i energisystemet og det kan anbefales at opsøge hjælp fra en kropsterapeut, akupunktør, el. lign. som kan arbejde mere direkte med ubalancen.

- Filip Rankenberg